Leg som æstetisk demokratisk anliggende i (ud)dannelsesfeltet

Legeprocesser forstået som æstetiske processer er afgørende for, at (ud)dannelsesfeltets demokratiske
opdrag kan realiseres. I argumentationen for denne tese hentes inspiration
hos tre filosoffer: hos Rancière i hans æstetikforståelse, der relaterer til sansbare ind- og
opdelinger i det politisk-sociale. Hos Agamben i hans kritik af måden, hvorpå samtidens
individer får tilskrevet bestemte identiteter og dermed mister deres frihed til ikke at
være nogen eller noget af andre bestemt. Og endelig hos Nietzsche i hans skelnen mellem
æstetiske processer som hhv. apollinske og dionysiske. På den baggrund ønsker vi at positionere
det demokratiske opdrag i krydsfeltet mellem dannelse, æstetik og leg.