Lars-Henrik Schmidt ser ånden fra Shakespeares King Lear stige op i vor egen tid.
Det er tragedien om kongen, som frivilligt overdrager sin indflydelse til sine døtre. Han gør det i sikker forventning om, at situationen ikke vil revolutionere nævneværdigt, men skuffes, da en ny magt, døtrenes magt, træder frem på scenen med jalousi, selvmord og kongedømmets sammenbrud til følge. I dag gentager tragedien sig symbolsk i det moderne selv, i familien, i skolerne og i andre institutioner: Magten abdicerer uden i virkeligheden at ønske at miste sit greb. Learkomplekset betegner autoriteternes aktuelle krise, troen på, at man kan abdicere og forvalte in absentia - og så skuffelsen derpå.
Bogens gennemgående påstand er, at Learkomplekset kan dokumenteres i de sammenhænge, hvor autoriteten forsvinder, hvor magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse.