Lauri kunne intet fortælle

Den lille, glade dreng hilste forsigtigt og gik tilbage til sin egen leg og lod os voksne drikke vores kaffe. Det var mandag den 5. januar 1987. Det var min første arbejdsdag hos færdselspolitiet i Pori. Min patruljekammerat var den erfarne politimand Matti, der lærte grønskollingen grundprincipperne i trafikovervågning.

Om eftermiddagen blev Saab'en kørt mod Nakkila og hjem til Matti, hvor hans kone havde lavet kaffe til os. Matti præsenterede stolt sin familie for mig. Af en eller anden grund kunne jeg netop huske den fireårige dreng Lauri fra den hyggelige kop kaffe.Ham skulle jeg senere møde under mit politiarbejde i Pori.