Denne bog er skrevet til dem, der gerne vil vide noget om den nyeste kognitionsforskning, hvor man gør op med den reduktionistiske tankegang, at hjernen alene styrer vore mentale funktioner. Ifølge denne forskning foregår vores tænkning på begge sider af hjerneskallen, nemlig som en uadskillelig helhed af hjerne, krop og omverden.
Læring med kroppen forrest er den naturlige måde, børn og unge lærer på, men også den foretrukne strategi i alle aldre, når der skal læres noget nyt. Vi er noget i kraft af, hvem vi er, hvad vi kan, og hvor vi befinder os. Vi tænker ikke med hjernen. Det er individet, der tænker og lærer noget, og kroppen er brobygger mellem hjerne og omverden.
Dette synspunkt er en enaktiv tilgang til læring. Hænderne sætter gang i hjernens pandelapper, som er afgørende for den mentale udvikling. Samtidig bliver hænderne mere øvede, og det lukker op for endnu flere muligheder i ens omverden. Kroppens konkrete handlinger sætter skub i den abstrakte tænkning. De områder i hjernen, der aktiveres, når man fx slår søm i, bliver også aktiveret, når man bare sidder stille og tænker på at slå søm i. Hvorfor? Fordi ens forestillingsevne og fantasi bygger på konkrete erfaringer. Kropslige erfaringer danner begreber, som er grundlag for den sproglige udvikling. Den matematiske udvikling bygger ligeledes på kropslige erfaringer med tingenes antal, størrelse og indhold. Sociale relationer er også kropslige, da det meste af kommunikationen er non-verbal.
Når daginstitutioner, skoler og uddannelser skærer de såkaldte praktiske, skabende fag væk til fordel for kundskaber, der skal leve op til standardiserede test, indsnævres børns og unges intelligens. De kunstneriske aktiviteter tilføjer nemlig de særlige former for tænkning, som ikke bare fremmer børns og unges kreative udvikling, men samtidig har en stor virkning på de discipliner, der indgår i standardiserede test. Bogens gennemgående tema er, at læringens kropslige fundament har afgørende betydning for livslang læring.
