Kys, corona og ormehuller

Søndag d. 18. marts 1956 er den 14-årige Marie på vej til K.B. Hallen. Hun er glad og spændt, for den et år ældre Peter har lovet hende en is, hvis hun kommer og ser ham spille håndbold. Desværre bliver hun nødt til at tage sin lillebror med i barnevognen. Hun skal nemlig passe ham to timer hver dag. Og hendes lillebror er for grim, synes hun, så hun hænger en ble for kalechen, så man ikke kan se ham, og så stiller hun barnevognen bag en gyvelbusk, da hun går ind i hallen.    Da kampen er færdig, og Peter og Marie skal sige farvel, opdager de et mærkeligt hul i K.B. Hallens mur. De kigger i hullet – og er væk. Et øjeblik efter befinder de sig i en stor seng i et kinesisk værelse, og da de efter en del besvær kommer ud fra værelset, opdager de, at de er i Frederiksberg Have, og at alt er anderledes – De er i 2020, midt i coronatiden.     
  Uddrag af bogen ”Men hvad nu hvis vi ikke kommer hjem?” Peter sukker. ”Ja, så bliver vi berømte, kommer i aviserne, i TV og radio og bliver undersøgt fra tå til tå. Men …” ”Ja, jeg ved det godt. Vores forældre vil være døde, og vores venner vil være gamle. Jeg har tænkt meget på min lillebror. Han var ikke engang et år i 1956. I 2020 vil han være 65 år.”       
Om forfatterenElse Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.