Kvindeliv

Siden debuten med “Hykleren” i 1986 har Benny Adriansen i
en række romaner ladet et menneske fælde dom over sig selv
og sin familie. Den nuværende eller den, der næsten ikke er
mere. Han diskuterer det, der er os givet og det lidt, der ikke
er. Skæbne og skyld, den frie vilje og den bundne, ansvar
og moral. Livsprojekter gøres op, det endelige regnskab afstemmes.
Men i den psykologiske spændingsromans form løber
en konstant strøm af det uberegneliges nedslag i livet. Så tæt
kommer vi det endelige, det afsluttede regnskab, og så måske
ikke alligevel.
Sådan er det også for den 78-årige enke i “Kvindeliv”. Udfordret
af sin afdøde ægtemand og sin posthume erkendelse af
ham, en teenage voldtægt, det ulykkelige tab af en søn og en
svigerdatter og et incestuøst forhold mellem et par børnebørn
kæmper denne kvinde med at gøre livsregnskabet op. Vi aner,
at det er ved at lykkes for hende, men forfatteren holder os fast
i et spændingsfelt, hvor vi forbliver i tvivl om, hvad der er løgn,
og hvad der er sandt. Hvor meget kan man løbe fra i sit liv? Har
vi andet end hinanden?
Undervejs evner Benny Adriansen at gøre det muligt for os
måske at blive en smule klogere på vores eget liv. Det er ikke
så lidt at takke for.