»Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.«
I 1910 udkom romanen Kvindehjerter for første gang – anonymt. Bogen vakte moralsk forargelse og blev en skandalesucces, der alene i udgivelsesåret blev optrykt ikke færre end otte gange. I dag ved vi, at romanen er skrevet af Karin Michaëlis sammen med veninden Betty Nansen. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navn og med forord af Kristina Stoltz.
Kvindehjerter er en brevroman med en korrespondance mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk.
Det var stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.
Betty Nansen (1873-1943) var skuespiller og gift med Karin Michaëlis’ forlægger, Gyldendal-direktøren Peter Nansen. Senere gik hun over i historien som leder af det teater, der i dag bærer hendes navn.
Karin Michaëlis (1872-1950) var allerede ved udgivelsen af Kvindehjerter et etableret forfatternavn med international berømmelse. Samme år, 1910, udgav hun i eget navn romanen Den farlige alder, et af forfatterskabets hovedværker, hvis titel gik over i sproget. Hendes forfatterskab, der rummer komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet, har som gennemgående tema kvindens undertrykkelse – og emancipation.
