Kvinde på Dronning Louises Bro

"På Dronning Louises Bro gik en kvinde, der lignede Liva Weel. På vej over vandet blev hun til et fotografi, der kom til at bære en gådefuld hilsen, udsøgt og ubehjælpsomt på et fremmed sprog i et fremmed land. Jeg ved det ikke, men jeg tror at fotografiet handler om en landflygtig kærlighed."
En dag finder Klaus Rothstein et gammelt fotografi af sin mormor. På bagsiden er der skrevet en hilsen på polsk, en kærlighedserklæring til mormoren på hendes glemte sprog; men ikke fra hendes mand: "Jeg takker dig hjerteligt; holder mit ord; for evigt din, elskede." Hvem er den ukendte elsker?
Omkring denne gåde spinder Klaus Rothstein fortællingen om sin mormor og morfar. Det er en historie om menneskers forskellighed, om at bryde op og slå sig ned, om barndom og erindring, om det 20. århundredes hovedpersoner og bipersoner i én og samme skikkelse.
I Kvinde på Dronning Louises Bro skildres fremmedhed og landflygtighed, især som begreberne kommer til udtryk i kunsten: Grundtvigs og Goldschmidts diskussioner om danskhed, den polske billedkunstner Liberas koncentrationslejr i grå Lego, den troskyldige racisme i danske børnebøger, men også om Lee Harvey Oswalds gådefulde ophold i Minsk, om at samtale med nazister, om australske menneskeæderes indflydelse på danske juleskikke ...