Steffen Baunbæks forrige samling, 8600 – lyrisk mosaik, der udkom i fjor, blev kaldt “En underholdende digtbog om land- og forstadslivets tilskikkelser.” Den nye bog går et skridt videre og skriver sig igennem eksistensens. Temaerne i bogen forskyder sig flere gange fra det abstrakte til det konkrete, f. eks. fra det at vi alle skal dø til den navngivne person, vi forlader efter at hun har forladt os. Fra “at rydde op i sit liv” til at rydde op i rodet efter en brandert, fra at ønske man kunne forlade sig selv, til at ønske at et mislykket kæresteforhold kunne holde op, bare sådan uden videre. Det er det liv, der hele tiden må søges og findes, og som i bogen ender med den samtidige begyndelse og slutning, når bogen iagttager de dødfødte børn på Herlev sygehus.
