Kvantefilosofi

Hvad fortæller videnskabelige teorier os om verden ud over, hvad vi kan observere?
 Netop det filosofiske spørgsmål er påtrængende i lyset af kvantemekanikken. Og dets besvarelse er grundlaget for kvantefilosofien. Kvantemekanikken er fysikernes teori om atomerne og deres mindste dele. Ingen fysisk teori har vist sig mere succesrig i sine forudsigelser end den. Men heller ingen fysisk teori har skabt så meget filosofisk diskussion.
Især kvantemekanikkens matematiske repræsentation af atomerne volder vanskeligheder, som det sås i diskussionerne mellem de berømte fysikere Niels Bohr og Alberty Einstein sidst i 1920'erne og 1930'erne. Og diskussionerne er fortsat lige til i dag, hvor fysikerne stadig opstiller mange, meget forskellige kvantefilosofier.
For det særegne ved atomerne er, at de opfører sig meget anderledes end større ting som kanoer, kanonkugler og kakerlakker. Når man måler på atomare objekter, opdager man fx, at de kan "føle" hinanden over store afstande, at de kan optræde som en bølge og som en partikel, og at de vekselvirker med hinanden - uden vi altid bagefter kan skelne deres gøren og laden. Alt sammen på grund af virkningskvantet, og alt sammen til forskel fra den klassiske fysik.
Bogen Kvantefilosofi redegør for første gang på dansk de mangfoldige fortolkninger af kvantemekanikken og sætter dem ind i deres historiske kontekst.