Kvalitetsuddannelser

Brian Degn Mårtensson tager afsæt i et idéhistorisk grundlag i diskussionen af, hvordan universelle udsagn om pædagogik og uddannelse kan konstrueres med henblik på at realisere FN’s verdensmål om kvalitetsuddannelser. Mårtensson argumenterer med hovedvægt på den tyske filosof Emmanuel Kant, der bl.a. har opstillet en model for fredelige politiske løsninger på staters stridigheder. Formålet med modellen er overordnet at indrette politikken efter mennesket, ikke omvendt. For Kant havde mennesket et almengyldigt og umisteligt værd i sig selv, og enhver formuleret etik, politik eller pædagogik måtte underlægge sig dette forhold. Det betyder på ingen måde, at mennesket ikke også må underlægge sig etiske, politiske og pædagogiske logikker, men disse er kun legitime, når de har menneskets frihed som mål. Mårtensson anerkender FN’s programerklæring om de 17 Verdensmål, herunder målet om kvalitetsuddannelser, men argumenterer samtidig for altid at handle med respekt for det enkelte menneskes autonomi med afsæt i Kants kategoriske imperativer: 1. Handl sådan, at din viljes grundsætning til enhver tid tillige kan gælde som princip for almengyldig lov. 2. Handl således, at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål.