Fra 1987 til 1993 var forfatteren chef for den danske ambassade i Pakistans hovedstad Islamabad. I denne periode skrev han næsten ugentligt hjem til sin familie i Danmark, primært sin mor.
I disse breve beretter han om stort og småt, lige fra problemer med at få gartneren til at vande korrekt til beskrivelser af magtkampene mellem de forskellige pakistanske grupperinger og den gryende konflikt i Afghanistan efter russernes tilbagetrækning.
Her 20 år senere er brevene dukket op, og de bringes uredigerede som de i sin tid blev skrevet. Sammen med en række officielle indberetninger til Udenrigsministeriet, som bortset fra enkelte overstregninger også bringes i deres helhed, giver brevene et enestående og autentisk billede af, hvad der foregår på en ambassade.
På det mere personlige plan får man også indblik i, hvad det vil sige at være diplomat, og på den storpolitiske bane får man en lang række observationer og kommentarer fra et område af kloden, der er ved at udvikle sig til et af verdens store brændpunkter.
Alt sammen helt uden filter, fordi brevene aldrig har været tænkt at skulle offentliggøres.