Krige og katastrofer

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere, der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Det er også en periode, hvor store dele af verden oplever voksende politiske spændinger mellem landene. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række mere eller mindre lokale krige, der øger den generelle fornemmelse af usikkerhed. Det fører til opblomstringen af en særlig undergenre af science fiction: fortællingen om den fremtidige krig – enten den nu er konventionel eller tænkes udkæmpet med nye supervåben.

I samme periode er der en øget opmærksomhed på katastrofer i mere generel forstand – dels naturkatastrofer, som menneskene er uden egen skyld i, og dels katastrofer der er et resultat af den måde vi indretter det moderne samfund på. Her er fx både luftforurening og overforbrug af ressourcer repræsenteret. Katastrofernes resultat spænder fra midlertidige vanskeligheder til menneskehedens udslettelse.

Dette udvalg af historier om krige og katastrofer bringer historier fra Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Østrig og New Zealand. Det viser, at frygten for krig og angsten for de mange teknologiske landvindingers negative bagside var ganske udbredt i perioden.

Indhold:


Grant Allen: Katastrofen i Themsdalen
George T. Chesney: Slaget ved Dorking
Robert Duncan Milne: Ind i solen
Robert Duncan Milne: Reddet fra flammerne
George Griffith: Hævnerens togt
Paul Scheerbart: Glasrædslen
Robert Barr: Londons undergang
David Mitchell Luckie: Den russiske krydser Kaskowiskis angreb på Auckland
Fred M. White: Den usynlige kraft
Ellis Parker Butler: 29 graders frost
Colin Ross: Da verden løb tør for kul og jern
Simon Newcomb: Verdens ende
Krige og katastrofer - Efterord ved Niels Dalgaard