Danmark er et krigsførende land. Det er dog forholdsvist let at overse. Her er hverken rationeringsmærker, mørklægningsgardiner eller grandiøse støtteerklæringer til rigets forsvar. Alligevel bliver det i disse år langsomt tydeligere, at krigens virkelighed presser sig på. Fra dokumentarfilmen Armadillo over diskussioner om veteranpolitik, tortur og ikke mindst med Danmarks militære indsatser i verdens brændpunkter, bliver krigen med små skridt præsent.
SLAGMARK har derfor sat sig for at undersøge krigen. I tre skridt gør dette nummers artikler os klogere på problemstillingen. Først trænes vores blik i at spore krigen i vores dagligdag. Dette sker gennem et opmærksomt essayistisk blik på krigen i den danske hverdag og en antropologisk analyse af vores nyligt indførte hjemkomstparader.
Derfor undersøger vi idéhistorisk, hvordan en ung Hugo Grotius argumenterede for, at et handelskompagni kunne føre retfærdig krig og dermed skrev det private firma ind som en legitim aktør, der også kunne føre krig. Og i samme tråd viser den historiske sociologi os, med hjælp fra Niklas Luhmann og Carl von Clausewitz, at det ikke burde overraske nogen, at krigsførende lande ofte ender med slunkne statskasser, som f.eks. USA aktuelt lider under.
Til sidst kigger vi nærmere på samtidens krige. Martin Heidegger bruges til at reflektere over dronepiloterne, som fra Nevada udfører angreb i Afghanistans bjerge, ligesom vi også bliver klogere på en af vores erklærede fjenders udvikling og påståede død, nemlig organisationen al-Qaida. Sidst, men ikke mindst, underkastes forsvaret af tortur med henvisning til den tikkende bombe en skarp analyse og kritik.
