Kridtmanden

1986. Eddie og hans venner går rundt i en søvnig engelsk landsby og venter på at blive voksne. De får tiden til at gå med at tegne forskellige små kridtmænd på byens fortove, symboler, som kun de ved, hvad betyder. Pludselig begynder der at dukke fremmede kridttegninger op. Tegninger, der ikke fører til skolen eller legepladsen, men ud i skoven. Skoven, hvor det hele starter.

30 år senere. En dag modtager Eddie en konvolut. I den ligger en tegning af en kridtmand. Eddies venner har også fået sendt kuverter med den tegning. Det er en spøg, tror de… indtil det går galt igen.

Kridtmanden er en stor krimidebut af engelske C.J. Tudor. Den var solgt til udgivelse i 38 lande, allerede inden bogen udkom på engelsk i januar 2018

Titlen Kridtmanden henviser både til de kridtmænd, Eddie og hans venner tegner, men også til deres nye albinolærer Mr. Halloran. Den 12-årige Eddie Adams kommer tæt ind på livet af mr. Halloran, efter han overværer en tragisk ulykke, hvor en ung smuk pige bliver voldsomt kvæstet, og Eddie og læreren redder hende. Herefter giver mr. Halloran, Kridtmanden, Eddie ideen til at kommunikere med sine venner gennem kridtsymboler. En leg der ender med at lede Eddie og hans venner ind i skoven, hvor de opdager det parterede lig af Eliza Rendell.

Kridtmanden er skrevet som en vekslen mellem nutiden og flashbacks fra 1986. På trods af at det er C.J. Tudors debutroman, mestrer hun ikke blot at skifte mellem de to tider men også mellem den voksne Eddie og den 12-årige Eddies perspektiv, med forskel i sprogbrug og fortællemåde.

Bogen er en blanding af en uhyggelig thriller og en udviklingshistorie om det at blive voksen. Tudor formår at skabe en ildevarslende stemning gennem bogen, og flere steder er der tale om direkte horrorscener. Men Kridtmanden handler samtidig om hvordan, ting, der er sket i barndommen, forfølger én helt ind i voksenlivet og påvirker den retning ens liv tager.

Tudor spiller gennem hele bogen på dobbeltheder som lys/mørke og ondt/godt. Hun udfordrer opfattelsen af, at slemme ting kun sker i mørket og ikke på smukke solskinsdage; og gør op med, at der findes noget rent godt eller ondt. Bogen har også en klar religiøs undertone og stiller spørgsmål til det kristne livssyn.

Kridtmanden er fyldt med kreative plottvists, og Tudor lader sine læsere sidde på stolekanten helt til det sidste. Ikke mindst fordi samtlige af hendes karakterer har en hemmelighed, de bærer på og ikke vil ud med.

Inspirationen til det bærende element i bogen, kridtmændene, fik Tudor efter en dag, hvor hun havde tegnet tændstikmænd med sin datter i indkørslen. Da hun hen på aftenen gik udenfor, havde hun glemt alt om tændstikmændene og fik et chok, da hun så dem. Det der havde virket så uskyldigt i dagslys, virkede nu uhyggeligt og foruroligende. Hun gik strakt efter i gang med bogen.

Tudor er allerede i gang med flere bøger, så det er bare at holde øje med hendes næste udgivelse.