Digteren Birgitte Krogsbøll har et både naturligt, vidende, men også stadigt undrende blik på både sproget og verden og ikke mindst på verdens små væsner og gevækster. Et blik som vi andre må misunde.
Fra sin altan i en forstad følger hun den kolde, mørke årstid og noterer sine observationer og tanker; syn nedskrevet i nuet, midt i vinterens hjerte. Og hun længes i 'kra kra kra' efter forår og allermest maj. Og en læser født på samme breddegrader, i samme klima må længes med hende.Er det meget dansk? Måske. Redaktøren tænker, at Eske K. Mathiesen, Halfdan Rasmussen og sågar evindelige H.C. Andersen må siges at være åndsfæller i litteraturen. Forfattere der skriver for både børn og voksne og især forde voksne, der husker at have været børn en gang.'kra kra kra' er en livgivende digtsamling, spontan poesi let læst af alle. Poetiske rapporter fra her og nu, fra mørket til det begyndende lys, fra mol til dur, både fugl og fisk - ja, sågar fisk som fugl. Værs’go.
