Kongen og hans mænd

Hvis man vil have indsigt i et lands forfatningshistorie, er det ikke nok at se på lovgivningen. Et lands forfatning er andet og mere end de love, der fastlægger de forskellige politiske organers kompetence i forhold til hinanden, så hvis man vil forstå det politiske system, er man nødt til også at se på landets selvforståelse.
I Kongen og hans mænd udfolder historikeren Thomas Riis med afsæt i de juridiske kilder de beføjelser, der i 1100-1300-tallet var givet Danmarks middelalderlige rigsinstitutioner (kongen, den kongelige hird, ”rigets bedste mænd”, kongens råd og parlamentet eller danehoffet), og hvordan disse institutioner spillede sammen.
Han ser også på det danske monarkis selvforståelse, som den i samme periode kom til udtryk i de officielle billedlige og skriftlige fremstillinger, først og fremmest i Saxos monumentale værk, Gesta Danorum, der fortæller Danmarks historie indtil afslutningen af 1100-tallet.
Kongen og hans mænd forklarer den danske forfatningsudvikling i århundredet mellem Valdemar 2. Sejrs død i 1241 og rigsopløsningen i 1300-tallet, som et resultat af bl.a. periodens økonomiske udvikling – en udvikling, der var et direkte resultat af den klimaforværring, som indtrådte omkring 1250.