Kongehøj i Voldstedlund

”Kongehøj” findes ved Voldstedlund på sydsiden af Mariager Fjord. Langhøjen blev udgravet og restaureret i 1960-1.
Langhøjen er orienteret SV-NØ. Den er ca. 39 m lang, 13 m bred og godt 3 m høj. Ved højfoden står 72 randsten. Randstenene i enderne er stillet på en konkav linje, med den største i midten. De er ca. 3,2 m høje. Bag og mellem randstenene findes en stenpakning.
I højen findes to stordysser, hvor kammeret ligger i forlængelse ad gangen, som når helt ud til højfoden.
Den NØ-lige stordysse har polygonal grundplan, er 3,4 m lang, bred og ca. 1,9 m høj. Kammeret er bygget af 7 sidesten, der alle vender en flad side indad. Der er murkonstruktion mellem sidestenene. Der er én stor loftssten. Gangen er 4,6 m lang, 0,7 m bred og 1,2 m høj. De ses 4 par sidesten og 2 dæksten. Den inderste dæksten lå ind under kammerets dæksten. I gangen ligger 3 tærskelsten. Udadtil var gangen lukket med en stendynge.
Den SV-lige stordysse, som har rundet grundplan, er 3,4 m lang, 3,1 m bredt og ca. 1,9 m højt. Kammeret er bygget af 8 sidesten, der alle vender en flad side indad. Den er kunstig tilhugget og fliserne brugt i gulvet. Der er murkonstruktion mellem sidestenene. Der er én stor loftssten. Gangen er 4,4 m lang, 0,7 m bred og 1,1 m høj. De ses 7 sidesten og 3 dæksten. I gangen ligger 2 tærskelsten. Udadtil var gangen lukket med en stendynge.
Begge kamre var plyndret i ny tid. I den NØ-lige fandtes kun 3 flækkeredskaber, 2 ravperler og nogle potteskår. I den SV-lige fandtes en flintøkse, 3 pilespidser, flækker, nogle ravperler og potteskår.
Foran indgangene til begge stordysser lå en ca. 3 x 4 m stor stenlægning og under denne et offerlag af potteskår. I det NØ-lige fandtes rester af 13 lerkar, i det SV-lige 22 lerkar. Ornamentikken dateret dem til tidlig jættestuetid. Det er fortrinsvis drikkebægre og drikkeskåle. Begge steder fandtes også fodskåle og lerskeer. Fodskålene er ½ m høje og består af en skål og konisk fod. Lerskeerne har rundt blad. Begge typer findes stort set kun i offerlagene og er knyttet til dødekulten. Kongehøj var i bondestenalderen ikke alene gravsted, men også kult- og offerplads.
”Kongehøj” er bygget i Troldebjergstilens tid eller ca. 3250 f.Kr. Det samme gælder for de andre 162 danske stordysser. De er forløberne for jættestuerne, som også var både grav- og kultsted.
Det forklares, hvordan ”Kongehøj” blev bygget.