Kobberblod

»Kobberblod« kredser om kroppen – moderkroppen, kroppe i havet og den vold og undertrykkelse, kroppen er i.
»Kobberblod« bevæger sig fra Færøerne, ud i de forvandlelige have og deres konkrete myteverdener, der trækker spor gennem Jógvansdóttirs skrift og tegninger. Det er poesi, der lyser af talent og inderlighed.
I en indre havverden skriver Jógvansdóttir med frustration, mod og håb om at være krop i verden og om at føle sig hjemløs i den. Jógvansdottir skriver om, hvad moderskab er og kan være, og om den særlige tid efter, som enhver mor går igennem på hver sin måde.