Knælende

I Knælende skriver Claus Grymer om de tanker, der kan opstå, når man ældes og bliver skrøbelig. Tilstanden åbner for indsigter, som ikke kun er berigende for den syge, men som kan udvide alles forståelse af tilværelsens gavmildhed.”Min museumsrekvisit af en fastnettelefon ringer, og lettere febrilsk sætter jeg gang i processen med at komme op af stolen. Med en bøn om støtte griber mine hænder fat om hvert sit armlæn. Og langsomt hæver jeg mig op mod stående stilling. Benene skælver en anelse under mig, som overvejer de at kaste mig af. Lettere krumbøjet når jeg omsider hen til telefonen. Da jeg får min datters stemme i øret, bliver jeg ung som den glæde, der fylder mig. Og jeg står sikkert midt i verden.” Citat fra bogen.Om Knælende skriver sognepræst, forfatter og brevkasseredaktør på Kristeligt Dagblad Lone Vesterdal: ”Jeg siger det med det samme: Sikke en skøn bog Claus Grymer har begået. Knælende er en række sprogligt forfinede og eksistentielt rammende lyriske tekster om aldring.”Knælende udgør en selvstændig fortsættelse af Ad snoede veje – Om at finde hjem, Min dør står åben til evigheden og De røde tage.Et udvalg af billedkunstner Maja Lisa Engelhardts værker ledsager teksten i Knælende. Forsidebilledet er også af Engelhardt.