Klima, klode og kvindeliv

Jeg har nydt privilegier i mit 80-årige liv, men som kvinde blev jeg forarget, da jeg erfarede, at kvinder blev udeladt af de nationale regnskaber i udviklingen af BNP-tallene. Der blev set bort fra husmødres omsorgsarbejde i familierne og varetagelsen af hjemmenes ressourcer. Det var for svært at sætte ind i regneark. Ligesom slid på de ’frie goder’ i form af jord, luft og vand heller ikke lod sig regnskabsføre. Men BNP-regnskaber betyder noget for, hvordan vi opfatter begreberne, forbrug, materialisme og frihed, som blev introduceret i forlængelse af Marshall-planen.

Kvinder har ikke et særligt gen for omsorg, men de har nedarvede erfaringer fra kvindehistorien. Husmødre varetog opgaver i familien, i nabofælleskabet og i samfundet. Husmødre, som min mor og min bedstemor, skrev ikke historie – de gjorde omsorgshistorie. De var omsorgsfulde og skabende husmødre i lighed med deres medsøstre. De arbejdede begge både i og udenfor hjemmet. Mor var ejer af, og drev en broderiforretning i Sølvgade,og bedstemor var ledvogterske ved de Danske Statsbaner i mere end fyrre år.
Min familie var rige på det vigtigste. Jeg ser fortællingen om min barndom, som en fortælling om, at skrump er bedre end klimakaos.

Den slags fortællinger er vigtige, fordi der er noget galt med den økonomiske verdensorden, når de nationale regnskaber hviler på tal, der ser bort fra klodens tilstand, klimaets balancer og formødres omsorg.