Klassens frække elev

Egon Clausen fortæller levende og medrivende om det pædagogiske tidsskrift og foreningen Unge Pædagoger, som han selv var en del af i slutningen af 1960´erne.

Foreningen blev grundlagt i 1939 af en gruppe unge lærerstuderende, der var inspireret af de tanker om en reform af opdragelsen, der udgik fra psykoanalysen og kulturradikale kredse  De ønskede et opgør med autoritetstro og nationalisme. I stedet for kristen moral og fysisk afstraffelse ville de anvende psykologiske metoder og fri pædagogik. Deres ideal var et menneske, der tænkte selvstændigt, og som var demokratisk af sindelag.

Disse synspunkter blev mødt med en rasende modstand fra etablerede kredse, der beskyldte dem for at være samfundsnedbrydende, men i dag er de fleste af deres tanker om opdragelse blevet allemandseje. 
Clausen begynder sin fortælling i 1939, og derefter bevæger han sig kronologisk frem i historien, indtil Unge Pædagoger i årene omkring 1990 tilsyneladende mister pusten og holder op med at blande sig i den offentlige debat.

Med blik for både de store linjer og for den sigende detalje fortæller Egon Clausen om nogle temaer, der har stor aktualitet i vore dage som for eksempel: faglighed overfor dannelse, ro og orden kontra fri pædagogik, historieundervisning, eksamen og karakterer, ligestilling mellem kønnene og meget mere. Bogen kan således ses som et bidrag til den aktuelle debat om skole og samfund.