Kirkesprængningen og Danmark

I 1536 vandt Christian III Grevens Fejde og blev ubestridt konge af Danmark. Straks efter fængslede han de danske bisper og gennemførte reformationen. Traditionelt opfatter vi de turbulente år i 1500-tallet som et endegyldigt brud med fortiden. Men i reformationens tidlige årtier var modsætningerne ikke særligt skarpe, og overgangen til et protestantisk samfund var langt mere glidende, end vi typisk fastholder.

Thorkild C. Lyby, peger i "Kirkesprængningen og Danmark" på kontinuiteten og viser, hvordan reformatorerne ikke ønskede at bryde med traditionen, men derimod ville gøre op med århundreders afsporinger og vildskud for at føre det kristne fællesskab tilbage til dets hellige, oprindelige grundlag.

I bogen diskuterer Lyby blandt andet, om det overhovedet giver mening at betegne parterne som ”lutheranere” og ”katolikker” i reformationskampens tidligere år. Han fremlægger også et hidtil ukendt brev fra Roskilde-bispen Joachim Rønnow til Henrik VIII og argumenterer for en ny forståelse af bispens fængsling.