Kedeligt har det i hvert fald ikke været

Den 6. oktober 1995 blev der med stiftelsen af Dansk Folkeparti sat punktum for adskillige års interne trakasserier i Fremskridtspartiet. Blot en uge tidligere havde en måbende offentlighed været vidne til Fremskridtspartiets 23. landsmøde, hvor der flere gange opstod tumultariske scener. Forud var gået en årrække med voldsomme og til tider farceagtige sammenstød i partiet. I slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990´erne stod striden først og fremmest mellem en fraktion anført af partistifteren Mogens Glistrup og en gruppering centreret omkring Pia Kjærsgaard og Helge Dohrmann. Glistrup og hans støtter - kaldet strammere - betragtede det som partiets raison d´être at protestere og være i opposition, mens slapperne, personificeret ved Pia Kjærsgaard, søgte at bringe partiet ind på en mere kompromisvenlig kurs.

Efter eksklusionen af Mogens Glistrup og hans proselytter i 1991 sluttede konfrontationerne mellem slappere og strammere, men partiet var fortsat præget af ufred. Bogen godtgør, at de voldsomme uroligheder, der prægede Fremskridtspartiet i midten af 1990´erne, ikke var resultatet af uenighed om partiets parlamentariske kurs men udsprang af rent personlige magtkampe.

Jens Ringsmose (f. 1973) er cand.mag. i historie og samfundsfag og Ph.D.-studerende ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Odense.