Kants erkendelsesteori – og dens grundlag i den galileisk-newtonske fysik

Tyskeren Immanuel Kant (1724-1804) betragtes som en af de vigtigste filosoffer. Hans tænkning udgør et højdepunkt i oplysningstidens filosofi, og den er stadig en vigtig del af det erkendelsesteoretiske fundament for den moderne naturvidenskab.

Bogens forfatter er mag.art. i litteraturvidenskab og Kant-ekspert. Bogen beskriver, hvorledes Kant i lyset af den galileisk-newtonske fysiks erfaringer forsøgte at løse den tids konflikt mellem empirismen og rationalismen. Det førte til en helt ny erkendelsesteori, hvor han argumenterer for, at vi erkender verden med både sanserne, forstanden og fornuften.

Bogen bidrager til at bygge bro over vor tids ulyksalige kløft mellem naturvidenskab og humaniora.

Indhold:
Forord
Indledning
Den nye fysik og verdensbilledet
- Matematikken
Galileis faldlov – et eksempel
- Frit fald I
- Iagttagelse – begreb – teori
- Frit fald II
- Eksperimentet
Analytiske og syntetiske domme
Den filosofiske situation – fornuftens miskreditering
Videnskabens faktum
Det transcendentale subjekt
- Erkendelsesprocessen
Tingen i sig selv
- Var Kant agnostiker?
Fornuften
- Fornuftens ideer
Tingen i sig selv – videnskabelige objekter
- Objektiv erkendelse?
- “Realitas phaenomenon” – fænomenets virkelighed
Lille kuriøst efterspil
Litteratur
Noter
Navneliste