Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?

Hvordan skal kvinder navigere i en verden, hvor traditionelle normer udfordres af nye ideer om køn, samliv og ligestilling? Det spørgsmål tog kvindesagsforkæmper Astrid Stampe Feddersen under behandling som en del af 1880’ernes sædelighedsfejde, og i bogen ”Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?” argumenterer hun for, at kvinders rettigheder bør styrkes, uden at vi som samfund går på kompromis med det særligt kvindelige – og for at ægteskabet stadig kan være et ideal for et ligestillet samliv. Bogen, der udkom første gang i 1888, er til dig, der interesserer dig for kønsroller, samfundsdebat og spørgsmålene om, hvad der skal til for at skabe reel ligestilling.Astrid Stampe Feddersen (1852-1930), født baronesse Stampe, var en dansk kvindesagsforkæmper. Som ung arrangerede hun sammen med to af sine søstre folkeoplysende foredrag på hjemegnen ved Præstø, hvor de også oprettede et bibliotek. I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, som hun var forkvinde for i årene 1913-18. Et par af Astrid Stampe Feddersens mærkesager var kvindernes valgret og forbedring af vilkårene for enlige mødre.