Hvordan spiller klasse, geografi, køn og kultur sammen i vores mulighed for at blive set og anerkendt som ikke bare borgere i et samfund, men også subjekter i filosofien? Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivaks klassiske essay Kan den subalterne tale fra 1988 er en af nøgleteksterne til at forstå, hvordan den vestlige, politiske filosofi har udelukket den raciale og kønnede andens perspektiv og ontologiske plads.
Spivak undersøger her den indiske Sati-tradition, hvor en enke bliver brændt med sin mands lig, og påviser, hvordan både marxismen og dekonstruktionismen er nødvendige perspektiver for, men samtidig både umodne og uudviklede til at forstå og give stemme til den ikkevestlige, fattige kvinde.
Med essayet blev Spivak en af de grundlæggende stemmer af det postkolonialistiske felt. Hun var før det kendt for at oversætte og introducere Derridas ‘Om grammatologi’ til den engelsktalende verden og er blevet anerkendt for at gøre dekonstruktionismen reelt feministisk og global.
‘Kan den subalterne tale’ vil indeholde essayet i dets version fra 1988 og reviderede version fra 1999 samt et essay, hvor Spivak selv ser tilbage på virkningshistorien fra 2010 – og et forord af oversætterne. Oversættelsen vil foretages af filosofferne Rosa Skytt Burr, Tara Skadegaard Thorsen og Katrine Høghøj.
