Den ukendte kortprosaist Yasam van Django føler sig forbigået på særlig brutal vis, og han henvender sig her direkte til Fædrelandets berømte kritiker, Lohengrin-Quincy:”Om De kender til de hæfter jeg har udgivet, eksempelvis Mit navn er villa supernova fra i fjor, det kan jeg ikke tage for givet, også selvom jeg synes at kunne læse referencer til mine værker i Deres artikler, dog altid i kodet form og uden at nævne mit navn, men alligevel så tæt på, at jeg tænker: det må da være den publikation, lige præcis den som Lohengrin-Quincy henviser til – min tone parafraseret, mit værk i ganske let maskering citeret, ja hele mit kunstneriske idégrundlag og modus nu lagt i hjertet på en anden og, tillad mig, ringere og mindre original skribent – sådan kan jeg have det når jeg læser Dem, ikke altid, naturligvis ikke altid, så ville der jo være tale om besættelse, og det har jeg virkelig ingen formodning om, altså at De skulle være sygeligt besat af mine udgivelser og min person i en grad, så De på snedig vis ønsker at udvande min originalitet, at ignorere mit geni, at ophøje mindre ånder for i sidste ende at slette liv, min grund til at være her – ja slette i ordets mest destruktive betydning, hvilket vil sige myrde –”Yasam van Django tilbyder Lohengrin-Quincy at blive en meget levende del af et kunstværk. Men tingene udvikler sig i takt med van Djangos rejsen omkring i Serbien og Montenegro.Brevet blev angiveligt fundet på en rasteplads i Ungarn i juni 2023 og straks af forlaget Kongevand sendt ud som ren tekst til mere eller mindre tilfældige læsere. Undo har nu hæftet brevet sammen til en smuk lille sag.
