Kære Henning

Dette er mere end en hudløst ærlig fortælling om et liv som pårørende til et nært menneske, der er rammes af senhjerneskade med stor kognitiv skade på hjernen og fysisk og psykisk nedbrydning til følge. Både på grund af sygdom men også på grund af behandlingen. Og om hvordan det kan opleves af begge parter at skulle en tur gennem social- og sundhedssystemet.For det er samtidig en fortælling, der rejser vigtige etiske spørgsmål om behov for klar og tydelig prioritering af fordeling af social- og sundhedssystemets ressourcer og samtidig spørger: Skal vi altid redde liv, bare fordi vi kan? Er liv og død ligeværdige partnere i en samtale?