Studiet af vor romanske stenskulptur, som den fremtræder i de mange velbevarede landsbykirker, har siden N.L. Høyens nu klassiske rundrejser i Danmark omring 1830 spillet en central rolle i dansk kunsthistorie. Materialet er stort og på mange måder af høj international standard. Men i modsætning til kalkmaleriernes klare budskaber har stenskulpturen med de mange gådefulde dyre- og plantemotiver voldt forskerne store tolkningsproblemer. I sidste halvdel af 1800-årene blev der på området blot offentliggjort mindre omfattende undersøgelser, og først omkring 1900 indledte M. Mackeprang (1869-1959) sit stort planlagte arbejde med det komplicerede emne. Hans arbejde som direktør for Nationalmuseet 1922-38 vanskeliggjorde dog færdiggørelsen, og først som pensionist kunne han afslutte de to omfattende monografier om Danmarks middelalderlige Døbefonte (1941) og Jydske Granitportaler (1948).
Portalbogen er udkommet i fotografisk optryk med efterskrift af Jens Vellev.
