Ellis Peter's krønike om broder Cadfael foregår i det tolvte århundredes England. Cadfael var Waliser og drog som ung på korstog til Det Hellige Land. Da han 17 år senere vender tilbage til England, valgte han at tilbringe resten af sit liv som munk i benediktinerklostret i Shrewsbury tæt ved grænsen til Wales. Han er ikke alene værdsat for sine evner for lægekunst, men også for sin evne til at finde frem til sandheden om en sag, uanset hvor godt den måtte være skjult.
Borgerkrigen er nået til Worcester og to unge adelige søskende ledsaget af en ung nonne flygter med Shewsbury. Det er vinter og sneen ligger højt, og de tre forsvinder tilsyneladende på vejen. Samtidig bliver en munk fundet nøgen og tævet halvt ihjel i sneen i nærheden af den vej, de tre formodes at have fulgt. Cadfael bliver sendt af sted for at prøve at redde den bevidstløse munks liv, og da han hører staklen tale i febervildelse, bliver han for alvor bekymret for hvad der er sket med de tre unge mennesker.
