Jeg vil leve, så længe jeg er gammel

Da Gudrun Jessen flytter på plejehjem, finder hun
som noget af det første sin dagbog frem af kasserne og
begynder at skrive om hverdagenes strøm. Gennem to
et halvt år følger vi hendes nye liv; på en gang er det et
kulturchok og et kulturmøde. Meget selvbestemmelse
må hun give afkald på. Det kræver selvbesindelse at
affinde sig med dette – især når man er et både selv-
stændigt og handlekraftigt gemyt.

Når man er meget gammel og er flyttet på plejehjem,
venter man sig måske ikke så meget af livets aften.
Men der er også nye verdner, nye kulturer og frem for
alt nye venskaber, som åbner sig.

Da en fysisk stærk og udadreagerende mand flyt-
ter ind, forsvinder trygheden, og livet snævrer ind bag
lukkede og låste døre. Men kampen for, at der for altid
er en fremtid, består.