Jeg synger kroppen elektrisk

Amerikas største digter, Walt Whitman levede fra 1819-1892.
Han skrev om os: om vores kroppe og sjæle, vores kærlighed, sanselighed og inderlighed og om, hvor uvurderligt værdifulde vi er, hver og én.
Digtet her, i helt ny oversættelse ved Jens Pedersen, stammer fra hovedværket »Leaves of Grass« (1867, 1. udgave 1855). Illustreret.

"Det er gået op for mig, at det er nok at være sammen med dem, jeg godt kan lide, At være hos dem, sammen, om aftenen, det er nok, At være omgivet af smukke, nysgerrige, åndende, leende kroppe er nok,  At bevæge mig blandt dem eller røre ved én eller hvile min arm aldrig så let på hans eller hendes skulder, blot et øjeblik – hvad er nu det? Jeg beder ikke om større lykke, jeg svømmer i den som i et hav."