Jeg får døden

Hospitalspræsten Ester bliver tilkaldt i forbindelse med et dødsfald. En kvinde, som netop er udskrevet fra sygehuset, dør efter en blodstyrtning — 500 meter fra sit hjem og tilsyneladende alene. Nærmeste pårørende viser sig at være Esters gamle veninde Minna. Men nu kalder Minna sig Minnanette og færdes i det nyspirituelle fællesskab Jurten. Og så er hun bange. Dødsens ræd for noget, hun ikke vil fortælle.
Flere bizarre og gådefulde hændelser følger. Ester og den unge hospitalspsykolog Andreas indser, at noget er rivende galt i det alternative miljø omkring Minna.

”Nej!” råbte Minna inde i gangen. ”Forsvind! Vig bort!”
”Hun er blevet gal,” sagde Ester.
”Det er bare os,” råbte Andreas mod ansigtet bag ruden. ”Ester og Andreas.”
I det øjeblik gik det op for Ester, at Minnas blik ikke var rettet mod hende og Andreas, men mod noget bag dem. Hun vendte sig.
En menneskeskikkelse aftegnede sig mod den lyse væg. Den stod bare der, gav sig ikke til kende, rørte sig ikke, men betragtede dem tydeligvis ufravendt. Lurende og tyst som et dyr på jagt.

Jeg får døden er Ane-Marie Kjeldbergs fjerde roman. ”Troværdigt og medrivende," skrev Politiken om Marcipansøstre.

Krimiforfatter Hans Schmidt Petersen om Jeg får døden:
"Et farligt, dødbringende eventyr, med et bestialsk mord og pludselige, rørende indblik i den menneskelige natur. Et eventyr, der til sidst byder på en fuldstændig overraskende, tragisk vending, der hæver denne krimi langt ud over det ordinære."

Erling Lykke, Litteratursiden:
" Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere."

Louise C. Larsen, Litteratursiden:
"En opdagerduo med mange flere bøger i sig."