Jeg er stadig …

”Et diffust lys sev ind gennem gardinets hvide lameller. Svært at afgøre, hvordan vejret egentlig var udenfor. Lyset ramte det hvide plastikkrus med rød saft, som stod på det lille bord. Mærkeligt, jeg troede egentlig man var gået bort fra en-gangs service i plast. Jeg var den eneste i rummet. Blot lød en svag støj fra noget elektronik bag mig. Jeg lå tungt i sengen og kiggede over mod den brede, gule dør. Kom der ikke snart nogen? Det sidste jeg kunne huske, var lyden af hylende sirener og mig liggende i ambulancen, der høvlede gennem gaderne for fuld udrykning”.

Han var aldrig kommet sig over sin fars død – havde altid følt, der var noget mystisk ved det hele. Moderen ville ikke tale om det. Han var lige flyttet til byen, og det nye studie på universitetet gik godt – men hans epilepsi forværredes. Han oplevede hyppigere anfald, det ene mere mærkeligt end det andet, og gradvist begyndte hans fornemmelse for virkeligheden at smuldre. Hvorfor var det, han ikke længere kunne få kontakt til sin mor og søster? Var der sket dem noget? Og hvad var det, der foregik i kælderen? Han tiltrækkes af pigen i nabolejligheden, men hvorfor er det, deres samtaler ofte drejer sig om massemordere, okkultisme og religioner fra oldtiden? Hvem er hun i virkeligheden? Hændelser fra hans fortid graves stykvis frem – men afføder kun nye spørgsmål og flere gåder. Var der begået et drab – måske endda flere? Hvad er hans egen rolle i alt det her? Følg hans rejse, når han forsøger at afdække sandheden om sin familie og sig selv.