Jeg er hende

I den autofiktive fortælling JEG ER HENDE kaster Tina Frank blikket tilbage på barndommen og en opvækst fuld af kulturelle referencer, der har været med til at forme hovedpersonens kønnede ageren i verden. 
Modigt blotlægger Frank en snigende og ubevidst internalisering af de narrativer, jeget møder i filmene og musikken, der udgør tapetet op igennem teenageårene og ind i voksenlivet, hvor jeget langsomt trækkes ind i et liv og en lyst, hun ikke længere kan genkende sig selv i.
“Jeg er hende, der elsker Pretty Woman og skråler wild women do and they don’t regret it hele vejen ned gennem hovedgaden i Vojens, mit største juleønske er Vivians gule walkman, jeg drømmer om den kjole, hun har på til hestevæddeløbet, den brune med de hvide polkaprikker, jeg drømmer om at grine i et hotelbadekar, at dykke ned i boblerne, kærligheden i kysset, kroppen, som noget der kan afkobles.”