Jeg, Claus

Claus er omkring de 40 år. Han bor i den lille by i Nordjylland, hvor han er født, og hvor alle på godt og ondt kender hinanden. Claus har et udmærket arbejde på en af de lokale virksomheder. Han er gift med Linda, som har medbragt datteren Beatrix (Bea) fra et tidligere ægteskab. Familien bor i et nyere parcelhuskvarter i byens udkant. I sin fritid spiller Claus lidt oldboysfodbold med gamle venner, og han bruger også noget tid på at istandsætte sin mors sommerhus ude ved havet, sådan at det kan udlejes til turister.
Alt i alt en rar og fredelig tilværelse, hvis ikke det var for Bea, som nu er 13 år og efterhånden meget dyr i drift. Beas veninder, som er ”bedre folks” børn, dyrker ridesport på højt plan og har egne heste. Bea vil også have en hest. Det er simpelthen nødvendigt.
Claus forstår nok ikke helt, hvor meget der står på spil, så han nægter at købe en hest til Bea. Sådan en koster 100.000 kr. Det har familien slet ikke råd til.
Dog Bea må og skal have sin hest. Linda støtter datteren, og inden Claus opfatter, hvad der sker, bliver han arresteret og sigtet for incest og forsøg på mordbrand. At han undgår at blive dømt, skyldes primært en tilfældighed. Dog, så billigt slipper Claus heller ikke. Ægteskabet med Linda går i stykker, han mister sit arbejde, hans mor dør, og han får byens fordømmelse at føle. Den gode, trygge tilværelse forvandles til en ond drøm, som driver ham ud i et mislykket selvmordsforsøg.
Jeg, Claus er en slags ”omvendt” krimi, hvor offer og gerningsmand bytter roller. En meget anderledes bog, der ligesom Birgit Chemnitz Kristiansens forrige roman, Kold januar, giver bidrag til nogle af tidens samfundsdebatter.
Det skal i øvrigt nævnes, at romanen er inspireret af en episode fra det virkelige liv.