Et aldeles overvældende, øredøvende og næsten uoverskueligt værk af samme massive tyngde som dets titel. Romanens nutid er henlagt til 1850'erne, men i de forestillinger, der i løbet af tre døgn rabler gennem en pubertetsdrengs bevidsthed, oprulles samtidigt en række mægtige billeder af Sveriges erhvervsmæssige og politiske historie i en kaotisk kronologi og med et væld af symbolske over- og undertoner. Som i en montage bliver der desuden i teksten indflettet dokumentarisk materiale som statistiske oversigter, politiske manifester og økonomiske afhandlinger.
Som oftere hos Kidde er de centrale personer grupperet i en trekant. Den erotisk tillokkende Susanna bliver – som sin badende navnesøster i Bibelens apokryfe skrifter – betragtet med begær fra flere sider. Den vanføre og svagelige Steffan Choräus – den dreng, hvis bevidsthedsstrøm gengives gennem de tre døgn – er betaget af hende, men fra den anden side efterstræbes hun også af den anderledes livskraftige Brynte. Ordet „brynde“ har vel ligget forfatteren på pennespidsen ved formuleringen af hans navn. Steffans vanførhed skyldes netop, at Susanna under et kapløb har skubbet ham ned ad en trappe, fordi hun hellere ville indfanges af Brynte – modsat symbolikken i Helten, hvor Clemens' åndelige forløsning netop symboliseres ved hans opstigning i øens fyrtårn....
Kiddes mægtige komposition kan forekomme lige så monstrøs som monumental. Romanen er blevet betragtet som sprængt og mislykket, men den er også blevet stillet på højde med de største modernistiske værker i verdenslitteraturen som fx James Joyces Ulysses (1922), hvis stream of consciousness-teknik bliver foregrebet af Kiddes direkte gengivelse af drengens bevidsthedsstrøm. Ganske vist har Kidde også tidligere dyrket en særpræget kunstnerisk stil – især inspireret af J.P. Jacobsens langsomt skridende prosalyrik og Herman Bangs flimrende impressionisme. Men til Jærnets egensindige stil vil man næppe kunne finde noget sidestykke. Med sit rytmisk strømmende, hymnisk højstemte og messende tonefald og sit væld af associationer, billeder, citater og historiske og mytologiske referencer er værket selv som en sproglig smelteovn, hvor alle traditionelle forestillinger om persontegning, handlingsgang og komposition bliver opløst. Med sin brudte og fragmentariske komposition afspejler værket en tilstand, hvor samfundet på den ene side styres af markedskræfternes blinde økonomi, og hvor bevidstheden på den anden side underlægges et blindt driftsliv.
(Store Danske Encyklopædi)
