Israel i Palæstina

Israel i Palæstina - mellem anerkendelse og afvisning - analyserer i 11 kapitler udviklingen i den jødiske stats konflikt med Islamisk Jihad, Hamas, Fatah og ikke mindst med de libanesiske islamister i Hizbollah og de globale jihadister i al-Qaeda.

Begyndelsen til Israels konflikt med Hizbollah daterer sig til 1982, og bogen beskriver indgående dynamikken i forholdet mellem de to parter fra dette tidspunkt og frem til sommeren 2008. Hizbollah krediteres for at have været årsagen til, at israelerne i maj 2000 endeligt forlod Libanon, men alligevel beskyldes de for stadig at holde en del af Libanon besat omkring de såkaldte Sheeba Farms. Adskillige iagttagere opfatter dog disse anklager som Hizbollahs påskud for at fortsætte kampen mod Israel og jøderne, idet Hizbollahs mål ikke blot er at drive israelerne ud af Libanon, men også af Palæstina. Samtidig er de libanesiske islamisters retorik båret af en stærk antisemitisme, som blandt andet kommer til udtryk gennem organisationens tv-station, al-Manar.

I modsætning til de øvrige islamistiske organisationer lægger al-Qaeda ikke skjul på, at forholdet til Israel og jøderne er en 'zero-sum-game'. Der kan på ingen måde blive tale om et kompromis med jøderne og Israel, og jøderne skal derfor tilintetgøres gennem jihad. Al-Qaedas forsøg på at angribe Israel foregår både globalt, fra Israels nabostater, fra Gazastriben og Vestbredden samt fra celler i selve Israel.

Med afsæt i Muhammed-tegningerne analyserer bogen endelig den voldsomme antisemitisme, der kommer til udtryk i de palæstinensiske, arabiske og muslimske medier i form af anti-jødiske karikaturtegninger og sammenligner portrætteringen af jøderne med dæmoniseringen af dem i Det Tredje Rige. Stereotypierne kan sammenfattes i ti motiver, der rækker lige fra, at jøderne er sataniske til, at de dominerer verden, og karikaturtegningerne legitimerer i sin yderste konsekvens et nyt folkemord.