Langt de fleste anbringelser af børn sker som frivillige anbringelser. Kun få sker i form af tvangsfjernelse. Alligevel er der utrolig meget opmærksomhed rettet mod de såkaldte hjælpeforanstaltninger uden samtykke. Er det rimeligt? Ja, det er det, fordi vi her bevæger os ind i et spændingsfelt mellem familiens og det offentliges ansvar og opgaver. De fleste familier - hvis ikke alle - føler sig klemte og magtesløse, når myndighederne for alvor går i gang. Så hvis ikke de ansatte udviser en høj grad af respekt for de enkelte familier, uanset hvor ringe de måtte fungere, vil det hurtigt ende i ukonstruktive kampe, hvor børnene bliver taberne.
Denne bog forsøger at tegne et billede af hele tvangsfjernelsesområdet, som det ser ud i dag. Bogen har endvidere en historisk vinkel på området, så den læser, der er interesseret i at følge udviklingen i de sidste ca. 100 år, kan gøre dette.
Denne 2. udgave er opdateret med
- Strukturreformen
- Anbringelsesreformen (LF 8), der trådte i kraft den 1. januar 2006
- Domstolsreformen og den nye servicelov, der træder i kraft 1. januar 2007
- Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager
- Nye vejledninger, SM-afgørelser og takster siden bogens 1. udgave udkom i 2004.
