Inden du går - vil du så ikke blive lidt længere

En historie om at blive skilt. Knust. For til sidst at blive næsten hel igen.

Gry er blevet skilt. Sammen med sine to børn skal hun starte et nyt liv i et dødsbo med gulnet savsmuldstapet og en mærkelig lugt.

Man kan lære meget af sine kriser. Det gør Gry også.
Hun lærer, at man kan sluge en gigantisk klump i halsen, så længe børnene ser på.
Hun lærer også, at alderen ikke har lært hende meget. Hun er i hvert fald ikke blevet bedre til det med kærligheden. Eller til at styre en brandert.
Hun lærer, at selv den sødeste miniputtræner ikke altid er så sød. Og at hun faktisk ikke har noget svar, når mænd fra nettet spørger, hvad hun laver i sin fritid.
Hun lærer, at en tavs telefon er værre end et rigtigt afslag.
Og at man kan være så flink, at man ender med at blive et røvhul.

Hun lærer, at der ikke findes noget så tomt som et forladt børneværelse.
At savn er noget, man kan lære at leve med, og ensomhed er en del af pakken.
Dog lærer hun nok aldrig, hvad hun skal svare, når den syvårige datter siger: ”Mor, inden du går. Vil du så ikke blive lidt længere?”