Ikke noget theselskab

Aktive kvinder i modstandskampen kendes der ikke særlig mange af. Hedda Lundh var en af dem. I denne selvbiografiske skildring fra perioden fortæller hun om, hvad hun foretog sig under besættelsen i studentermiljøet omkring Aarhus Universitet, og hvilke tanker hun gjorde sig dengang.Bogen rokker ved det traditionelle billede af krigens kvinder som det fredelige bagland for de heroiske frihedskæmpere. Hedda Lundh blev jernbanesabotør og var i det sidste halvår inden hun måtte flygte til Sverige, tilknyttet en ren kvindegruppe som sprængstofkyndig. Som supplement til Hedda Lundhs beretning er det lykkedes at finde frem til korte skildringer fra ikke mindre end tre yderligere medlemmer af gruppen: Else Marie Pade, Paula Heide og gruppens leder Karen Brieg. Man møder dem på fri fod og på flugt, i fængsel og i Frøslevlejren.
I sit slutkapitel diskuterer Hedda Lundh frihedskæmperrollen og stiller spørgsmålet til os andre: Var vi terrorister? En diskussion, som ikke er blevet mindre aktuel efter den 11. september 2001.
Bogens redaktør Marianne Alenius bidrager i slutningen af bogen med et efterskrift om kvinderne i modstandskampen.