Finlandsk-svenske Henry Parland (1908-1930) skrev før sin tidlige død kun én digtsamling, nemlig IDEALUDSALG, hvor han bl.a. behandler tidens store nyskabelser, bilen, filmen og reklamen. Det er dog ikke en ukritisk begejstret futurist vi har at gøre med her, men en årvågen iagttager af den med det moderne medfølgende fremmedgørelse. Idealrealisation – som originaltitlen lyder– udkom i 1929 på det svenske Söderströms forlag i Helsingfors. Ordet sigter, hvor flot det end kunne være, ikke til at realisere idealer, tværtimod. Det er et oxymoron, Parland her har opfundet; ironiker, som han er, spiller han på det svenske ord for udsalg, i vor tid mest kendt i kortformen rea. Det er varekulturen, han har øje på, og menneskets deraf følgende reducerede tilstand af tilskuer og forbruger.
Ud over digte skrev Parland film- og litteraturkritiske essays. I denne bog er digtene suppleret med fem kortprosatekster, af Parland benævnte causerier (kåserier).
