Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men ingen steder at se. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen, lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på?
I denne tekst er det Thomas Nagels grunderkendelse, at det, at en organisme overhovedet har bevidsthed dybest set betyder, at der findes en måde hvorpå det er at være denne organisme. Med denne karakteristik i hånden mener Nagel at kunne nå frem til en afvisning af en række dominerende, metafysiske antagelser om bevidsthed. Antagelser, som Nagel mener alle er forkerte, fordi det kan vises, at de på forskellig vis netop ikke respekterer, hvad der karakteriserer bevidsthed, i deres forskellige bud på hvad bevidstheden er. De reducerer dens subjektive karakter til et objektivt sprog.
Vi kan naturligvis have alle hånde forestillinger om, hvordan det er at være en flagermus. Vi ser hvad den gør, vi kan måle aktiviteten i dens hjerne og beskrive dens sanseapparat. Men desuagtet vore bestræbelser kan vi højst nå til at forestille os, hvordan det er for os at være en flagermus, og ikke hvordan det er for en flagermus at være en flagermus. Bevidstheden er nødvendigvis forbundet med et bestemt perspektiv, så hvis videnskabens succes består i at tilsidesætte ethvert perspektiv, kan den ikke lykkes med sin undersøgelse af bevidstheden.
Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kaufmann har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse ”under evighedens synsvinkel”.
