Hvis det hjalp at råbe

hvis det hjalp at råbe   eller jeg kunne suge hindublodet   frem af din pande   hvis silkeormene   spandt et flyvende tæppe   og vi opfandt hinanden   hvis dit blod frøs og smeltede og frøs  og smeltede og tog mig med   i faldet   hvis dine øjne kunne se, hvis blot   min hånd kunne kærtegne   din første erindring      
 Uddrag af bogen du som holder ud   nøgeni løgnenes skov som under kundskabens træ blandt rådne æbler græder dine spørgsmål i søvn   
du som søgerødemarkens længsler og drømmer drømme fra havets bund du der kender en nærhed der ikke tager afstand og flager den virkelighed der overgår sig selv  
du som taler vindenes sprog men intet har at sige og som holder dit fødselsskrig tilbage på hvileløshedens vej søgende det snorlige perspektiv over horisontens krumning du  
jeg tillader mig at kysse din sjæl         
Om forfatteren “Digte hænger på træerne,” siger Benny Frits Andersen på vej ud i skoven. “Intet står her så tydeligt tegnet som det guddommeliges usynlighed.” Skridt for skridt med hænderne i lommen, vinden kalder, og dér danser digtene bevidsthedens elegance.