Hvis det hjalp at råbe

hvis det hjalp at råbe



eller jeg kunne suge hindublodet



frem af din pande



hvis silkeormene



spandt et flyvende tæppe



og vi opfandt hinanden



hvis dit blod frøs og smeltede og frøs



og smeltede og tog mig med



i faldet



hvis dine øjne kunne se, hvis blot



min hånd kunne kærtegne



din første erindring







Uddrag af bogen



du som holder ud



nøgen

i løgnenes skov

som under kundskabens træ

blandt rådne æbler

græder dine spørgsmål

i søvn



du som søger

ødemarkens længsler

og drømmer drømme

fra havets bund

du der kender en nærhed

der ikke tager afstand

og flager den virkelighed

der overgår sig selv



du som taler

vindenes sprog

men intet har at sige

og som holder dit fødselsskrig tilbage

på hvileløshedens vej

søgende

det snorlige perspektiv

over horisontens

krumning

du



jeg tillader mig

at kysse din sjæl



Om forfatteren
“Digte hænger på træerne,” siger Benny Frits Andersen på vej ud i skoven. “Intet står her så tydeligt tegnet som det guddommeliges usynlighed.” Skridt for skridt med hænderne i lommen, vinden kalder, og dér danser digtene bevidsthedens elegance.