En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.
Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.
Pressen skriver:
»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Klaus Rothstein, Weekendavisen
»[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.«
***** – Søren Vinterberg, Politiken
»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Kristin Vego, Information
»Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Lone Lindvald Rasmussen, Helsingør Dagblad
»Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.«
– Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad
»Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.«
– Steen Klitgård Povlsen, Litteraturmagasinet StandArt
