Hvidovre Station

Dette er en fiktiv fortælling om en ung, idealistisk mands rejse fra Danmark til Mellemøsten sidst i 70’erne. Denne unge mand havde gennem de seneste år gennemgået en politisk proces fra at være midtsøgende til at være politisk aktiv på den yderste venstrefløj.    Arbejdstitlen på denne fortælling var først: En ung revolutionærs bekendelser, senere var andre titler i spil, En hed sommerdag på den tyrkiske højslette, men også Folk kommer og går, og nogle genopstår, Jack var også en mulighed. Det blev dog til Hvidovre Station, det var her, rejsen startede og sluttede. Inklusive det, der hændte før og siden.       
Uddrag af bogen  Han kom med i en diskussionsklub, der mødtes en aften hver uge i et kælderlokale på universitet tæt ved Vor Frue Plads. Ved møderne var hovedemnet i starten mulighederne for på demokratisk vis at indføre et socialistisk styre i Danmark. De kaldte den for ”klubben”, og et par af Torbens studiekammerater deltog også, f.eks. både Bjarne Poulsen og Rasmus Kristensen, begge to unge idealistiske økonomistuderende.    Det var en ung kvindelig lægestuderende uden navn, der ledte møderne. Hun fik langsomt, men sikkert drejet samtalerne ind på, at hvis vi skulle gøre en forskel, var det lige i øjeblikket ikke her i Danmark, men der var jo masser af undertrykte folk ude i verden, f.eks. palæstinenserne, der var fordrevet fra deres land, dem kunne vi hjælpe.       
Om forfatteren Jesper Jespersen er født i 1958 og opvokset i Brøndbyvester. Uddannet som bygningsingeniør fra Københavns Teknikum i 1982. Bor i Roskilde og arbejder i København som rådgivende ingeniør. Gift og far til to voksne døtre. Interesserer sig for samfundsforhold, bæredygtigt byggeri, musik, sejlads og cykelsport.