Året er 1961, og Lone er bare 15 år, da hun bliver gravid. Hun fortæller ikke til sine forældre, at hun venter sig, men tager selv til lægen, som sender hende til Mødrehjælpen, flov og ydmyget. På Rigshospitalets fødeafdeling for ugifte mødre føder Lone en lille dreng. Planen er at bortadoptere ham, men pludselig ændrer alt sig.
Hvide ankelsokker er en socialrealistisk og ærlig skildring om en teenagepiges liv og opvækst i en børneflok på syv piger i Gladsaxe Kommune i 1950’erne. Det har altid været Lones ønske at skrive en bog om sine oplevelser, men ordblindhed stoppede hende. På opfordring gik hun dog i gang med skriveriet, og resultatet er denne barske, men også gribende bog om at få et barn, når man stadig selv er barn.
Uddrag af bogen
Han kiggede længe på mig og spurgte indgående: ”Har du haft seksuelt omgang med en mand?” Dødflov svarede jeg: ”Ja.”
”Vil du søge abort?” var hans næste spørgsmål.
”Ja.”
”Ved dine forældre det?”
”Nej.”
”Læg dig hen på divaen, så vil jeg lige trykke dig på maven,” sagde lægen og pegede på en divan med et brunt flammet tæppe på, som stod op af en stor bogreol i det ene hjørne af kontoret. Han følte forsigtig rundt på min mave, men der var et sted, hvor han igen og igen vendte tilbage til, og jeg kunne næsten se på hans ansigtsudtryk, at han havde mærket noget. Ganske rigtig! Da han langsomt rejste sig, kunne jeg som i en tåge høre ham sige:
”Ja, Lone, du er gravid, og nu skriver jeg en henvisning til Mødrehjælpen, så du kan få en abort. Er det, hvad du ønsker?
Om forfatteren
Lone Wennemoes har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med mennesker, det være sig i forretning, på sygehuse, plejehjem og i et aktivitetscenter. I fire år drev hun galleri i København, hvor hun solgte egne malerier, havde gæstekunstnere og underviste i forskellige maletekniker. Hvide ankelsokker er hendes debut.
