Teenagelivet lugter. Af vodka, af solarieskoldet hud, af råddenskab og sødme. Det er klistret af lim fra hårextensions og efterlader mærker på halsen fra stramningen af sjippetovet.
Runa Marie Luths nye digtsamling er en lyrisk og stemningsmættet beretning om jeget og veninden Sasjas ungdommelige, kærlige og sygelige venskab. Veninderne er på én gang udsatte og frie, og jeget føler sig både ekstatisk betaget og fordrevet af Sasja.
I snart ethvert lille lykkeligt øjeblik, der optræder i ’Hvert forår’ blinker også det sorgfulde. Sproget går fra at være barnagtigt og max ungdommeligt til at indeholde bombastiske, kropslige metaforer for mentale sensationer:
”jeg kyssede hende på panden og hendes øjenhuler knagede til de gav sig i varmen med et lille smæld”
Alt er dog i sidste ende skrevet frem i en stilfærdig, tyst og bittersød tone - fra synet af forårsblomstringen til følelsen af at møde gud på bagsædet af en lilla Audi.
Om forfatteren: Runa Marie Luth (f.1990) debuterede i 2019 med digtromanen ’Kelly’, som hun året efter modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris for. Om romanen skrev Lars Bukdahl:
"Kelly er hurtigt læst, men utrolig svær at få ud af hovedet og kroppen igen, den bliver ved at stikke og syde og flimre med al sin ordmagi og hyperstemning. (…) Det er så specifikt set og sanset et kaos, at det formeligt klistrer til læserens øjne, der hjertens gerne vil trække sig, men ikke kan lade være at læse videre.”
